Riis kalder Contadors løn-nedgang for spekulationer

Contadors pressemand Jacinto Vidarte ville ikke bekræfte lønnedgangen, men han fastslog, at Contador fortsætter på holdet.

Saxo-Tinkoff blev forelagt oplysningerne, men ønskede ikke at kommentere. Men Bjarne Riis har udtalt sig til cyclingnews.com om historien:

- Det er spekulationer. Jeg har aldrig sagt noget omkring det, sagde Riis, som dermed hverken af- eller bekræftede historien, da han søndag dukkede op til cykelløbet Lombardiet Rundt.

Han fik dog dermed fastslået, at oplysningerne om lønnedgangen ikke kommer fra hans mund.

Den danske cykelholdsejer vil hverken af- eller bekræfte, at fremtiden er sikret for hans cykelhold for den kommende sæson, men han fastholder, at han er fortrøstningsfuld:

- Vi præsenterer noget, når vi noget at præsentere. Når vi synes, at det er det rigtige øjeblik. Indtil da overlader vi spekulationerne til pressen. Jeg er ved godt mod.

Dagens Gossip