Riis' russiske plageånd sviner Contador igen

Skilsmissen er forestående, og inden længe går Bjarne Riis og Ole Tinkov hver til sit. Men hvis rytterne på Team Saxo-Tinkoff troede, at det ville få holdets snart forhenværende sponsor til at klappe i, så må de tro om igen.

Den pengestærke russer, der til næste sæson starter sit eget cykelhold, var mandag aften atter på banen via Twitter med en gedigen sviner rettet mod Bjarne Riis' kaptajn, Alberto Contador.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

- Han kører ikke Vueltaen - han er træt. LOL, hvad fanden er Contador træt af - et løb? Han er dog ikke for træt til modtage sin enorme månedlige check, skriver Oleg Tinkov.

Kort efter Tour de France meldte Alberto Contador ud, at han ikke kører Vuelta a España. Bjarne Riis fastholdte dog, at der ikke var truffet en endelig beslutning. Men efter lørdagens San Sebastian, hvor Alberto Contador endte som nummer 46, slog spanieren så fast, at han ikke har tænkt sig at køre det spanske etapeløb.

Tossede Tinkov har under sit sponsorat haft mere end svært ved at holde sig fra at komme med kontroversielle udbrud på Twitter. Og som regel har det medført en del reaktioner fra dem, som følger ham på det sociale medie. En svarer Tinkov, at Contador er nummer et. Men det er Oleg Tinkov mere end uenig i.

- Han plejede at være (nummer 1). Nej, det er Froome, drenge. Uden superbenzin kan han ikke, skriver Tinkov, der dermed også antyder, at Froome er dopet, og at det er derfor, Contador ikke kan følge med.

LÆS OGSÅ: Ludere, kaviar og onani: Riis' storsponsor amok på Twitter

Det er langt fra første gange, at Oleg Tinkov har udtalt sig i skarpe vendinger om Alberto Contador. Den spanske rytter er også blevet beskyldt for at være for rig og for lidt sulten.

Under Tour de France tweetede Oleg Tinkov lystigt løs, og Team Saxo-Tinkoff blev gentagende gange mødt af hård kritik fra den kontroversielle russiske bankmand. Også Chris Froom og Team Sky var skydeskive for Tinkovs 'engagement' i touren, ligesom han også indvilgede sine følgere på Twitter i sit forbrug af dyr champagne, kaviar og langbende ludere.

SE OLEG TINKOVS SVINER HER:

Dagens Gossip