Riis-stjerne tror på godt nyt

Torsdag afgøres det, hvordan fremtiden ser ud for Team Saxo-Tinkoff.Her offentliggør holdejer Bjarne Riis længe ventet nyt om, hvad der skal ske med det danske cykelhold.

Riis' nordirske profil Nicolas Roche tror på godt nyt.

- Jeg stoler på, at Bjarne finder en sponsor, og selvfølgelig tror jeg på, at holdet fortsætter til næste år og vil gøre det godt, sagde han til cyclingnews.com, kort inden Saxo-Tinkoff udsendte tirsdagens pressemeddelelse.

Bjarne Riis har længe været på jagt efter en ny sponsor, eftersom russiske Oleg Tinkovs sponsorat udløber til nytår. Derfor er det nærliggende at tænke, at torsdagens pressemøde kan byde på nyt på den front.

Den nordirske stjernerytter er da også helt rolig.- Nu er jeg på ferie, og jeg vil afskære mig fra internettet de næste par uger. Jeg tror på de folk, der arbejder på at finde budgettet, og jeg tror på, at alt bliver fint, siger Nicolas Roche.

Dagens Gossip

Dagens TV