Riis: Uvejr dæmpede angreb

- Jeg tror, at han (Alberto Contador, red.) var godt kørende, men der var et vældig uvejr til sidst, så det var vist det de alle bekymrede sig om, siger Bjarne Riis til TV2.

Saxo-Tinkoff lagde ellers pres på de øvrige favoritter på vej op ad dagens sidste stigning, Col de la Croix Fry. Kort før toppen satte et kraftigt regnvejr dog i gang. Og derfor så man altså et samlet favoritfelt følges ad hele vejen til mål i Le Grand-Bornand.

19. etape var ellers på forhånd udråbt som den længste og hårdeste af de afgørende alpeetaper i årets Tour de France. Med fem toppe, 204,5 kilometer og 4.700 højdemeter mellem Bourg-d'Oisans og Le Grand-Bornand i de franske alper var der terrænmæssigt indbudt til angreb for de ryttere, der stadig havde klassementsforhåbninger.

Men det store drama udeblev, og derfor løb Rui Costa (Movistar) med dagens overskrifter, da han stak af fra et udbrud på over 40 mand og kørte alene i mål. Alberto Contador har nu kun lørdagens 20. etape til at hente tid på Chris Froome. Der er stadig fem minutter mellem de to favoritter.

Dagens Gossip