Rikke Møller Pedersen vinder VM-sølv

Ved aftenens finale måtte hun i en tæt duel se sig slået af russiske Yulia Efimova, der vandt i tiden 2.19.41 sekunder.

Rikke Møller Pedersen kom i mål i 2.20.08, hvilket rakte til en flot sølvmedalje.

Rikke Møller Pedersen lå forrest efter de første 100 meter, men russiske Efimova leverede en flot slutspurt, der snød den fynske svømmer for guldet.

Alligevel kan Rikke Møller Pedersen se tilbage på VM i Barcelona med glæde.

Med gårsdagens verdensrekordtid på 2.19.11 minutter har hun skrevet sig ind i svømmehistorien.

Samtidig sørgede hun med VM-sølvet for at revanchere sidste års OL-skuffelse, hvor hun grædende for åben skærm måtte konstatere, at det 'kun' blev til en fjerdeplads.

Dagens Gossip