Rikke Møller smadrer europarekorden

Det skriver Dansk Svømmeunion på sin hjemmeside.

Tiden er ikke alene en forbedring af Rikke Møller Pedersens egen danske rekord. Det er samtidig en forbedring af den europæiske rekord på et sekund og ni hundrededele. Den gamle rekord havde serberen Nadja Higl, og den var fire år gammel.

Tiden er samtidig den næsthurtigste tid i verden i år på distancen. Verdensrekorden indehaves af den olympiske mester, amerikaneren Rebecca Soni, som har tilbagelagt de 200 meter i tiden 2.19,59.

Rikke Møller Pedersen havde i det hele taget et godt stævne, for onsdag vandt hun også på den halve distance i tiden 1.06,40, som er den hurtigste tid i år.

- Jeg er simpelthen så glad og stolt over mine resultater ved Danish Open og ikke mindst dagens løb. Jeg følte mig så tilstede i nuet, og det var helt fantastisk at kunne mærke energien fra publikum de sidste 100 meter. Jeg følte, jeg svømmede på bølgen, og jeg prøvede bare på at følge med i løbet og nuet. Jeg holdt mig i nuet ved at tælle de første tre tag i hver 50 meter. Hovedsponsor

Dagens Gossip