Risikoen for at køre galt tidobles, hvis du sætter dig bag rattet i denne tilstand

Skrevet af Kirstine Petersen

24/02/2016

Dagens topnyheder

Du tidobler risikoen for at køre galt, hvis du sætter dig bag rattet, når du er sur eller ked af det. Det viser en omfattende undersøgelse af det amerikanske universitet Virginia Tech ifølge Ingeniøren.

Forskerne har gennemgået optagelser af 3.500 bilister i alderen 16 til 98 år og 1.600 ulykker - både mindre og større af slagsen - forskellige steder i USA gennem en treårig periode.

Det overrasker især forskerne, at vrede/gråd eller oprevethed tidobler risikoen for at køre galt. Få derfor styr på følelserne, før du sætter dig bag rattet, lyder opfordringen fra eksperterne.

Læs også: Deres 3 børn døde i en forfærdelig bilulykke - 6 måneder senere sker det utænkelige

Følelserne er den fjerde hyppigste grund til at folk kører galt. De mere velkendte faktorer, der øger risikoen markant er således druk/alkohol, brugen af mobiltelefon samt at læse eller skrive, mens man kører.

Fjerner man eksempelvis øjnene fra vejen, fordi man sms’er, tager telefonen eller bruger panelet i bilen, fordobles risikoen for ulykker.

- Resultaterne er vigtige, fordi vi lige nu ser et yngre publikum af bilister, især teenagere, som er disponeret for at gøre ting, der distraherer dem, mens de kører. Vores analyse viser, at hvis vi ikke foretager ændringer i den nære fremtid, som mindsker antallet af distraktioner i køretøjer, så vil de, der tilhører den næste generation fortsætte med at have en højere risiko for at være involveret i ulykker, siger Tom Dingus, der er en af forskerne bag studiet samt leder ved Transportinstituttet ved Virginia Tech.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: