Riskær: Partiledelsen har fået mig til at takke nej

Kort tid efter, at Klaus Riskær Pedersen var tilbudt en opstilling som folketingskandidat for Kristendemokraterne i Københavns storkreds, mødte det heftig kritik fra partiets øverste ledelse.

Og det er også kritikken fra flere dele af partiet, som har fået erhvervsmanden til at takke nej til tilbuddet.

- Grunden til, at jeg har sagt nej tak, er, at al politik drejer sig om anstændighed og troværdighed.

- Jeg mener, at når jeg får en invitation og så bliver undsagt af en del af partiet bagefter, så rejser det alvorlig tvivl om, hvorvidt det, jeg lovede nogle vælgere at gennemføre, overhovedet kan gennemføres, siger Klaus Riskær Pedersen til Ritzau.

/ritzau/

Dagens Gossip