Rival langer ud efter Neymar

Brasilien og Uruguay spiller semifinale onsdag aften, og Diego Lugano opfordrer nu dommeren til at holde et ekstra øje på brasilanske Neymar.

- Neymar lader ofte som om, han bliver fældet, og vi skal passe på, at ingen bliver narret af hans skuespilsevner. Neymar vejer ingenting og kan let vælte rundt og narre dommeren, siger Lugano ifølge Reuters. 

Neymar, der fra næste sæson skal spille i Barcelona, er den helt store stjerne på det brasilianske landshold og står noteret for tre scoringer indtil videre i turneringen. Og Lugano er forberedt på, at der nu venter en hård kamp.

- Brasilien har pakket det pæne spil væk. De spiller hårdt og er fysisk stærke. Jeg har selv spillet i Brasilien, og her spilles uden tvivl det mest fysiske spil i hele Sydamerika, siger han.

Brasilien har vundet alle sine kampe i gruppespillet, hvorimod Uruguay har vundet to og tabt en, nemlig kampen mod Spanien. Torsdag mødes netop Spanien mod Italien i den anden semifinale.

 

Dagens Gossip