Robbie Williams koncert kan ses live i Nicolai Biograf

Skrevet af Elo Christoffersen

16/08/2013

Dagens topnyheder

Tirsdag den 20. august lukker Nicolai Biograf & Café dørene op for live- transmissionen af Robbie Williams’ spektakulære ”Take the Crown” -turné, direkte fra Talinn.

Showet er produceret af Done & Dusted, som har været involveret i nogle af verdens mest spektakulære produktioner, som eksempelvis åbningen af OL i 2012, Coldplay - Barcelona, Adele - The Royal Albert Hall, Rolling Stones Biggest Bang og Robbie Williams Knebworth.

Det er Robbie Williams' første europæiske turné i mere end seks år. Der er lagt op til en dynamisk og spektakulær koncert med 100 minutters fantastisk underholdning, spækket med alle de gode numre fra det karismatiske idol.

Billetter kan købes på www.nicolaibio.dk til 125 kroner.