Robbie Williams udsender swingalbum

Skrevet af Aller

12/09/2013
Albummet, der får titlen »Swing Both Ways«, skal ses som en efterfølger til Williams’ big band-plade »Swing When You’re Winning« fra 2001. CD’en rummer blandt andet seks nye numre, som Williams har skrevet sammen med Guy Chambers. De to mænd afbrød ellers deres samarbejdet for fem år siden, men de er nu på bølgelængde igen og resultatet er blandt andet en skæring med titlen »No One Likes a Fat Pop Star«. Den tidligere Take That-stjerne gør gerne grin med sig selv og etiketten »fed popstjerne« kan han have fundet inspiration til hos Noel Gallagher, som engang kaldte ham »den fede danser fra Take That«. Siden de første år i boybandet har Williams dog smidt en del kilo og det drengede er for længst gået af den nu 39-årige popgavflab. Han blev far i september sidste år og vælger i dag at lave, hvad han har lyst til. Lige nu er det swingmusik. »Jeg har hele tiden villet indspille et swingalbum mere og tidspunktet er perfekt. Jeg nyder showbiz, jeg nyder mit liv og jeg er glad for den forståelse, jeg har fået for mig selv«, forklarer Williams og tilføjer: »Forhåbentlig er jeg på vej til en kærlighedsaffære med hele verden«. Albummet, der kommer på gaden den 18. november, rummer også swingduetter med Lily Allen og Michael Bublé. Forgængeren »Take the Crown«, der var en traditionel poprockplade a la Williams, kom i november sidste år.

Mest læste i dag