Robin Williams børn: "Verden bliver aldrig den samme igen"

Mens hele verden blev ramt af chokket over Robin Williams selvmord mandag, er det en anderledes dyb sorg, som hans efterladte sidder tilbage med. 

Robin Williams havde børnene Zak, 31, Zelda, 25, og Cody på 22 år. Ifølge independent.co.uk mindes de deres far således:

- Jeg beder alle, der elskede ham, om at mindes ham ved at være så milde, rare og generøse, som han ville have været. Stræb efter at bringe glæde til verden, som han gjorde, siger Cody Williams, som Robin williams fik sammen med sin første hustru, Valerie Velardi.

Læs også: Berømt bænk bliver mindesmærke for Robin Williams

Zelda og Cody Williams er børn af Williams' andet ægteskab med Marsha Garces. Zelda husker især, da de fejrede Robin Williams 63 års fødselsdag for nyligt. Her blev der grinet.

- Han var altid varm, selv i sine mørkeste øjeblikke. Skønt jeg aldrig nogensinde vil forstå, hvordan han kunne være så elsket og ikke finde det i sit hjerte at blive, er det en lille trøst at vide, at vores sorg og tab på en måde bliver delt med millioner, siger datteren Zelda.

Læs også: Stjerner i chok over Robin Williams' død

Familiens yngste, Cody, lægger vægt på den dybe respekt, han nærede for sin far.

- Verden vil aldrig blive den samme igen uden ham. Jeg vil savne ham og tage ham med mig, hvor end jeg går hen resten af mit liv, og jeg vil for altid se frem til det øjeblik, hvor jeg får ham at se igen, siger han.

Robin Williams' assistent fandt ham død mandag, efter han havde hængt sig i et bælte i sit soveværelse. i hjemmet i Tiburon i Californien. Han havde gennem længere tid kæmpet med en svær depression.

Dagens Gossip