Robin Williams og Buffy tilbage på TV

Skrevet af Aller

16/05/2013
Han spiller den ene af hovedrollerne i David E. Kelleys nye komedieserie »Crazy Ones«. Den anden er gået til Sarah Michelle Gellar. Serien var med, da det amerikanske netværk CBS i går løftede sløret for den kommende sæson, og den giver både Williams og Gellar TV-comeback. Han indledte sin karriere i den populære sitcom »Mork & Mindy« tilbage i 1978 og hun slog i 1990erne internationalt igennem med titelrollen i »Buffy - Vampyrernes skræk«. CBS kommer med otte nye serier i sæsonen 2013-’14 og selv om det er langt færre end konkurrenterne, må nogle af de ældre successer vige for at give plads til nyhederne. Kanalen svinger blandt andet kniven over »CSI: New York« og dermed er der kun én af de oprindeligt tre retsmediciner-krimier tilbage, nemlig den ældste der udspiller sig i Las Vegas. Netværket tager også komedieserien »Knas i kærligheden« af programmet. Når »Crazy Ones« får premiere i sensommeren, indtager Williams og Gellar skærmen som den charmerende, men utraditionelle tekstforfatter Simon Roberts og hans datter Sydney, som i fællesskab driver et reklamebureau. »Vi tror, den serie bliver efterårets mest omtalte«, sagde TV-stationens underholdningschef Nina Tassler ved onsdagens præsentation.

Mest læste i dag