To rockere anholdt på Falster

Det skete, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretog en ransagning af flere adresser i Nykøbing Falster.

En 50-årig mand, der er fuldgyldigt medlem af Bandidos og med en fremtrædende rolle i rockergruppen, blev anholdt. Ligeledes blev en 23-årig mand, der er prøvemedlem i Bandidos, anholdt. De to mænd sigtes for omfattende kriminalitet.

De bliver tirsdag formiddag fremstillet i retten i Næstved. Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om sigtelserne, og man vil begære såkaldt dobbelt lukkede døre ved retsmødet, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

BNB

Dagens Gossip