Rockerne i Kolding får det sværere

Folketingsmedlem Karina Lorentzen og byrådskandidat, Hans Holmer, begge SF, har skaffet hjælp til Kolding i kampen mod rockerne. Hjælpen findes i det bandeudspil, regeringen netop har fremlagt.

Da sagen om rockernes afpresning af flere tatovører i Kolding rullede i forsommeren, opfordrede retsordfører for SF, Karina Lorentzen, og byrådskandidat Hans Holmer, SF, i et åbent brev Koldings borgmester til at komme i deputation i Retsudvalget og fremlægge kommunens konkrete problemer med at håndtere problemerne med rockere.

Borgmesteren tog opfordringen op og præsenterede dengang Retsudvalget for en række konkrete forslag til det udvalg, som netop da arbejdede med den nye bandepakke, regeringen fremlagde i dag, tirsdag.

- Grundloven står i vejen for at forbyde rockere eller lukke deres tilholdssteder og det ville nok også resultere i nye problemer, der hvor de så slår sig ned. Derfor tror jeg, vi står os bedst ved at genere deres aktiviteter, for de lever af ulovlige penge og der kan vi ramme dem. Regeringens nye bandepakke føjer til bunken af rockerbekæmpelsesredskaber og jeg er glad for, at nogle af de ønsker, Kolding har haft, kan imødekommes, siger Karina Lorentzen i en pressemeddelelse.

Kolding Kommune får:

- Flere muligheder for at kunne udveksle oplysninger om voksne bandemedlemmer

- Muligheder for brug af zoneforbud

- Vilkår om ikke at måtte mødes med bandemedlemmer, hvilket kan holde løsladte fra rockerborgene

Dagens Gossip