Rockfar parrer sig med Gangnam-stjerne

Et nyt og overraskende partnerskab mellem øst og vest - og ny og gammel - har set dagens lys.

PSY, den 35-årige asiatiske popmusiker, som står bag sensationen "Gangnam Style", der sidste år gik amok på internettet, har slået sig sammen med rockveteranen Steven Tyler fra Aerosmith.

Det fortæller PSY til italienske L'Uomo Vogue ifølge Billboard.com, hvor han også afslører et nostalgisk forhold til rockgruppens mange hits fra 1990'erne.

- Da jeg gik i folkeskolens ældste klasser græd jeg bogstaveligt talt, når Aerosmith spillede "Crazy" og "Amazing" og den slags. De var mine livslange idoler, og nu skal jeg arbejde sammen med Steven Tyler. Hvad fanden sker der for det? Jeg elsker mit liv! siger popsensationen med et grin.

Steven Tyler har tidligere udtrykt, at det var en ære og fornøjelse at møde PSY.

Den energiske asiat med den specielle dansestil antyder, at han i fremtiden også skal samarbejde med andre vestlige kendte musikere.

Newspaq

Dagens Gossip