Rocksanger skal 35 år i fængsel for baby-voldtægt

Skrevet af Lotte Sørensen

19/12/2013

Dagens topnyheder

Rocksangeren Ian Watkins kan se frem til at tilbringe de næste mange år bag tremmer, efter han er blevet kendt skyldig i at misbruge spædbørn med mødrenes tilladelse og for at lave børneporno.

Sangeren, der har beskrevet sine forbrydelser som "mega lolz", var ifølge Huffington Post tydeligt oprørt, da han i går fik sin dom på 29 års fængsel og seks års betinget fængsel. Han rystede og blev ført ud af retssalen med et fraværende udtryk i sine øjne.

Også de to spædbørns mødre på 21 og 25 år skal i fængsel - de fik henholdsvis 14 og 17 års fængsel.

Læs også: Forsøgte at voldtage baby: Band raser over pædofil rocksanger 

De var fans af bandet Lostprophets og var angiveligt så betagede af Ian Watkins, at de gik med til hans misbrug for ikke at miste ham.

Den 21-årige lod ham misbruge sit kun 11 måneder gamle spædbarn. Han forsøgte også at voldtage barnet, men det lykkedes ikke.

Den 25-årige kvinde misbrugte selv sit barn foran et webcam, hvor Watkins så med.

Læs også: Rockstjerne tiltalt for at voldtage baby

I retten kom det frem, at Ian Watkins har haft kontakt med en anden fan fra fængslet, hvor han skrev, at han ikke forstod, hvad folk var blevet så stødte over, og at overgrebene havde været "mega lolz".

- Jeg mener, at du er en dybt fordærvende indflydelse, du er højst manipulerende, du er et seksuelt rovdyr, du er farlig. Offentligheden og især unge kvinder skal beskyttes mod dig, lød det fra dommeren.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med