Rockveteran gafler gigantjob

The Rolling Stones, Prince og Bruce Springsteen har stået der, og nu kommer rockmusikeren Lenny Kravitz også til at få en af verdens største musikalske toptjanser.

Tidligere blev det offentliggjort, at sangerinden Katy Perry skal optræde ved halvlegsshowet i Super Bowl-finalen foran bandet Coldplay og sangveninden Rihanna. Men hun skal altså ikke stå solo på scenen. "Fireworks"-sangerinden får nemlig selskab af Kravitz, der blandt andet står bag klassikeren "Fly Away."

Det offentliggjorde NFL, som er den amerikansk fodboldliga, på deres officielle Twitter-konto lørdag.

- Hvem optræder sammen med Katy Perry ved Super Bowl halvlegsshowet? Mr. Lenny Kravitz. 1. februar kan ikke komme hurtigt nok, lyder det i offentliggørelsen.

Sammen skal de to underholde ved et af de mest sete musikalske shows, når finalen i amerikansk fodbold afvikles den 1. februar i den amerikanske by Phoenix i staten Arizona.

Den 30-årige sangerinde udtrykker sin begejstring over at skulle optræde med den 50-årige rockveteran.

- Han har så meget stil, og han er den sejeste. Han er kongen af cool, og han vil gøre mig så meget mere sej, siger Perry til tv-kanalen NBC.

Halvlegsshowet er kendt for at munde ud i en musikalsk magtdemonstration, og da sangerinden Beyoncé fik det ærefulde hverv i 2013, fyrede hun så meget visuelt krudt af med sit hårdtslående sceneshow, at strømmen røg.

Se hendes imponerende optræden her: https://www.youtube.com/watch? v=kKVorba5GLs

Newspaq

Dagens Gossip