Rødding Centret overtager Dansk Fitness Rødding

Rødding Centret overtager 1. januar driften af Dansk Fitness Rødding.

Dansk Fitness Rødding startede i 2009 og er fysisk placeret i Rødding Centret, hvilket gør, at Fitnesscentret efter overtagelsen kan blive en naturlig del af det samlede tilbud, som Rødding Centret kan tilbyde sine mange kunder.

Gennem de seneste fire år er Dansk Fitness i Rødding med positiv udvikling blevet drevet af Gerda Feddern, der også er ejer af Dansk Fitness i Gram. Hun fortsætter driften af Dansk Fitness Gram, og overordnet set vil der ikke ske de store ændringer i de to centre. Dansk Fitness i Rødding Centret og Dansk Fitness i Gram vil blot blive to adskilte forretninger:

- Vi vil fortsat arbejde sammen på mange niveauer, fortæller Gerda Feddern. Da Rødding Centret henvendte sig til mig for at overtage Dansk Fitness Rødding, sagde man samtidig ja til et samarbejde for fælles bedste, og det ser jeg som en vigtig detalje fremadrettet. Derfor slog jeg også til uden de store betænkeligheder, siger Gerda Feddern.

Overtagelsen får ikke konsekvenser for medlemmernes træningsmuligheder. Begge centre vil forsat vil være tilknyttet kædesamarbejdet Dansk Fitness, som i dag består af 18 centre.

Dagens Gossip