Røde Kors samlede 18 millioner kroner ind

»Vi er meget taknemmelige for danskernes opbakning til vores arbejde ude og hjemme – ikke mindst for de mange tusinde mennesker, som gik på gader og stræder med indsamlingsbøsserne. Endnu en gang har vi vist, at vi i Danmark i den grad tænker ud over vores egen næsetip,« siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, i en pressemeddelelse.

Pengene vil over det kommende år bidrage til Røde Kors’ arbejde i Danmark og i verden - blandt andet i Syrien, hvor borgerkrigen har skabt et stort behov for hjælp til de mange fordrevne.

»Vi har nået et flot resultat – ikke mindst i lyset af den seneste tids store fokus på Syrien. Mange har allerede bidraget, men har altså været klar til at bidrage igen,« siger Anders Ladekarl.

Landsindsamling: Politisk våbenhvile for Røde Kors

Som det første sender Røde Kors et bidrag på en million kroner til nødhjælpsarbejdet i Syrien, hvor syv millioner mennesker nu er på flugt. Pengene vil blandt andet gå til at hjælpe de nødstedte i flygtningelejre gennem vinteren.

Se billederne nedenunder...

BNB

Dagens Gossip