Røg i hjemkundskabslokale på Dybbøl-Skolen i Sønderborg

Der var i morges en mindre brand på Dybbøl-Skolen i Sønderborg.

Mandskabet hos Brand&Redning rykkede ved 8.30-tiden ud til Dybbøl-Skolen, hvorfra der blev meldt om brand i et hjemkundskabslokale. Det viste sig at være tale om et overophedet ventilationsanlæg, som udviklede røg.

Undervisningslokalet var ikke i brug, da røgen opstod, og ingen elever eller lærere i andre lokaler var i fare for at blive generet af røg. Det var en elektriker, der var i gang med noget arbejde på skolen, der slog alarm.

- Vi fik hurtigt lokaliseret, hvor røgen kom fra og fik stoppet ventilationsanlæg og røgudvikling. Bagefter har vi luftet grundigt ud, så det lille uheld får ikke nogen konsekvenser i forhold til, at skolen kan bruges fuldt ud overalt resten af dagen, siger indsatsleder Søren Kafton Simonsen.

Dagens Gossip