Rømning af lejre er endt i »ekstremt kaos og blodbad«

»Der er ekstremt kaos og blodbad,« skriver korrespondenten Sam Kiley på Twitter.

»Egyptiske sikkerhedsstyrker bruger maskingeværer, og snigskytter skyder fra hustagene,« skriver han også.

Der er divergerende meldinger om, hvor mange der er dræbt under rømningen.

Ifølge nyhedsbureauet AFPs egen optælling er 43 dræbt under uroen i Cairo, men det er ikke bekræftet fra officielt hold. Hospitalskilder melder om fem dræbte og mindst 52 sårede. Og det står i skarp kontrast til den seneste melding fra Det Muslimske Borderskab, som hævder, at mindst 250 har mistet livet under kampene.

Det Muslimske Broderskabs TV-kanal, som er allieret med den afsatte præsident Morsi, opfordrer folk til at sende biler ind til lejrene for at få sårede til hospitalerne.

Reuters rapporterer, at sikkerhedsstyrkerne i den største af lejrene i det nordøstlige del af byen affyrer tåregas, mens politiets helikoptere cirkler i luften over lejren.

Det statslige nyhedsbureau i Egypten skriver, at sikkerhedsstyrkerne er begyndt at gennemføre en trinvis plan for at fjerne demonstranterne, hvilket formentlig vil øge den politiske urolighed i landet. Det er en plan, som overgangsregeringen har advaret imod i ugevis.

Morsi-tilhængerne har siden den tidligere præsidents afsættelse 3. juli demonstreret og opbygget improviserede lejre i hovedstadens gader ved Nahda-pladsen og moskéen Rabaa al-Adawiya.

Allerede inden tirsdagens rømning af lejrene er mere end 250 mennesker blevet dræbt i sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker, siden Morsi blev væltet.

Dagens Gossip