Rørende: 500 dukkede op til glemt krigsveterans begravelse

Egentlig skulle han have haft en stille begravelse med blot få af sine plejere og enkelte fjerne slægtninge i den engelske by Lytham St. Annes. Men hundredevis af soldater og lokale valgte at troppe op og tage afsked med krigsveteranen Harold Percival i søndags. Det skriver Daily Mail.

Bedemanden havde sat en annonce i avisen for at finde flere efterladte, hvilket ledte til en kampagne på nettet for, at denne mand ikke skulle blive glemt.

Læs også: Rørende billeder: Fotograf foreviger afdøde kones kræft-kamp

Harold Percival var soldat i anden verdenskrig, hvor han arbejde på jorden for flyvevåbnet. Her havde han ofte den tunge opgave at slæbe sine kammeraters gennemhullede lig væk, når de var blevet ramt af tyske kugler.

Han blev aldrig gift og havde ingen børn. Hans livs store kærlighed, Jessie Campbell, døde i 1935 af tuberkulose.

Efter krigen flyttede han til Australien og efter en årrække der, vendte han tilbage til England, hvor han de sidste to år af sit liv boede på et plejehjem. 25. oktober gik han bort, og i søndags blev han begravet.

Læs også: Ægtepar omkom i trafikulykke: Holdt hinanden i hånden i døden

100 gæster fyldte kapellet, mens ca. 400 måtte tage plads udenfor i regnvejret. Her var børn og forældre, nuværende og pensionerede soldater. Da kisten blev båret væk, hyldede de fremmødte Percival med en spontan klapsalve.

- I er kommet i et antal, der langt overstiger det forventede. I kom ikke, fordi I kendte ham, men fordi vi alle er en del af hinanden. Vi har en fælles menneskelighed, sagde præsten Alan Clark.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

En af de få, der havde kendt Harold Percival, var hans nevø, Andrew Collyer-Worsell.

- Det er overvældende. Det viser, hvor fantastisk de britiske borgere er. Han var ikke en helt, han var blot en, der gjorde sin pligt under anden verdenskrig. Vi forventede et par stykker, nogle lokale veteraner, men det eskalerede. Det er meget følelsesladet, sagde nevøen.

Se billeder og video fra begravelsen her:

Dagens Gossip