Rørende: Her oplever døv lille dreng for første gang lyde

Skrevet af Ann Katrine Warren

07/03/2014

Dagens topnyheder

Dette tv-kliv viser det øjeblik, hvor den 17 måneder gamle Alex Frederick for første gang i sit liv hører en lyd. Den lille dreng er født døv, men lægerne har indopereret et implantat, der fungerer som en antenne, og giver Alex mulighed for at høre.

Da antennen blev tændt for første gang, gik det ikke helt, som familien havde forestillet sig, men der er ingen tvivl om, at drengen, der ellers ikke opfatter lyde, reagerede på et sæt nøgler, der blev slået mod et bord. Det skriver ABC News.

Alex fra Washington Townshio i Michigan blev født to måneder for tidligt. Hurtigt stod det klart, at han ud over en fødselsvægt på bare 1900 gram også havde en hjertefejl og var døv.

LÆS OGSÅ: Hjerteskærende: Lille piges liv bliver ødelagt ét sekund om dagen

Forældrene, der i forvejen havde to piger, fandt frem til ny italiensk teknologi med implantater til hørehæmmede. Teknologien var på forsøgsstadiet i USA, men de fik godkendelse til, at Alex kunne deltage, og i oktober sidste år fik kan indopereret "antennen".

En måneds tid senere skulle implantatet testes, hvilket forhåbentlig ville betyde, at Alex for første gang ville kunne høre noget.

Forældrene havde planlagt, at det første, Alex skulle høre, var lyden af hans søstres stemmer. Men sådan gik det ikke helt.

Da antennen var blevet tændt, og søstrene begyndte at tale, reagerede Alex overhovedet ikke. Heller ikke træklodser, der blev slået hårdt sammen, fik ham til at løfte et øjenbryn.

Men så skete det. En læge i lokalet slog sine nøgler mod bordet, og netop samtidig stoppede Alex sin leg med klodserne og kiggede i retningen af nøglerne - han havde hørt sin allerførste lyd.

Selv om Alex nu kan høre via implantatet, venter der ham stadig en lang kamp. Det kan nemlig tage år for personer, der er født døve, at forstå, hvad det vil sige at høre og tale.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Se optagelserne af Alex der hører for allerførste gang herunder: