Rørende øjeblik: Denne mand rejser hele vejen til Australien for at møde sin sjæleven med samme sjældne sygdom som ham selv

30-årige Jono Lancaster fra Storbritannien rejste for nylig hele vejen til Australien kun for at møde en anden mand med samme sjældne syndrom som ham selv, skriver metro.

Lancaster lever med syndromet, Treacher-Collins, der forhindrer kraniet, kæberne og kinderne i at udvikle sig helt.

I midten af november fløj Lancaster så mod Australien for at møde blot to-årige Zackary, hvis mor havde kontaktet Lancaster på Facebook.

- Da han sagde, han var på vej til Australien, blev vi så glade. Vi vidste, vi var nødt til at møde ham. Han er en kæmpe inspiration for os, og det har gjort os så glade, at Zack kunne møde sådan en som ham, sagde Zackarys mor.

Lancaster håber nu, at han kan være med til at inspirere andre unge mennesker til at leve et bedre liv, end han selv har gjort. Og det vil han gøre ved at rejse rundt og indgyde selvtillid.

- Jeg ville have elsket at møde en som mig selv tidligere i live. En, der havde et job, en kæreste og som kunne have overbevist mig om: De her ting, kan du også opnå, siger Lancaster.

Efter mødet med Zackary har han fortsat sine rejser i både Australien og New Zealand. Og du kan følge ham på vejen lige her.

Vil du se flere billeder af rørende øjeblikke, hvor Lancaster møder unge mennesker med syndromet, er de her:

Dagens Gossip