Rørende: Par gift efter mandens alvorlige hjerneskade

Skrevet af Lotte Sørensen

30/10/2013

Mest læste i dag

Larissa og Ian Murphy var lykkeligt nyforelskede, og de ville giftes, så snart de var færdige med universitetet til december 2006. Men inden det nåede så vidt, ramte tragedien i september 2006. Ian Murphy kørte galt nær den amerikanske by Pittsburgh.

- Vi så vores fremtid forgå sammen med ham i den hvide stationcar, skriver Larissa Murphy på deres præsts hjemmeside desiregod.org.

Læs også: Ægtepar omkom i trafikulykke: Holdt hinanden i hånden i døden

Ian Murphy var blot en skygge af sig selv det første lange stykke tid. Han havde fået en alvorlig hjerneskade, behøvede konstant pleje og kunne ikke tale. Larissa flyttede ind hos hans familie for at hjælpe med hans pleje og genoptræning. Selvom de knap kunne kommunikere tog Larissa Ian med på dates.

- Når jeg ser tilbage, er det mærkeligt, for han kunne ikke tale og kunne ikke spise, så vi lignede nok nogle særlinge, når vi tog ud på dates. Men vi havde det sjovt, og jeg talte bare med ham hele tiden, siger hun.

Larissa ønskede trods ulykken og Ians handicap stadig at gifte sig med ham. Da han endelig kunne kommunikere med hende igen, opsøgte de en dommer for at få tilladelse til at blive gift - den beslutning var Ian nemlig ikke længere myndig til at tage selv. Heldigvis var dommeren positiv.

- I to legemliggør, hvad kærlighed handler om. Jeg mener, at ægteskab ikke bare vil være godt for jer, men for vores lokalsamfund, og jeg håber, at alle i denne by kan se jeres kærlighed for hinanden, sagde dommeren ifølge Larissa.

Læs også: Rørende bryllup: Tre søstre gift 12 timer før deres mors død

På en opslagstavle i Ian og Larissas hjem hænger de sedler op, hvor der står, hvad de er taknemmelige for. På de fleste af Ians sedler står der "min kone".

- Selvom vi valgte ægteskabet, så valgte vi det i sorg. Sorg har været en permanent beboer i vores 20'er. Det føles som om, at resten af verden har brugt disse år på virkelig sjove ting. Men i vores 20'er har vi set vores fremtid styrte i grus.

- Vi har set alle vores venner blive gift og have deres gode helbred. Jeg har set mine veninder og søstre finde mænd, der kunen danse med dem til deres bryllup og køre dem i kirke søndag morgen, siger Larissa, der i dag må forsørge Ian, ansætte hans plejere og stå for alt det praktiske i hjemmet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Men trods alt det praktiske og følelsesmæssige, var det så simpelt. Vi elsker hinanden, siger Larissa.

Se hende fortælle parret historie i den rørende video her: