Rørte biografgængere sender blomster til Malmros og Marianne

Skrevet af Sol Stoffregen

26/11/2013

Dagens topnyheder

Over 100.00 danskere har sat sig til rette i biografmørket, for at se Nils Malmros' ulykkelige drama "Sorg og Glæder".

Filmen har tilsyneladende gjort stort indtryk på de mange seere, som siden premieren den 14. november, har sendt breve og blomster til den kendte instruktør og hans kone Marianne Tromholt. Det skriver BT.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Folk skriver og siger tak og sender blomster til Marianne. Jeg tror, det er filmens budskab om, at kærlighed overvinder alt, der griber publikum, siger Nils Malmros til BT.

Det er filmens skildring af Nils og Mariannes personlige forhold gennem fem årtier med store op- og nedture, der griber de danske biografgængere.

"Sorg og glæde" er en rørende fortælling, om hvordan Marianne dræber parrets ni måneder gamle datter i 1984 under en alvorlig depression og psykose, og hvordan parret kommer videre derfra.

Nils og Marianne lever stadig lykkeligt sammen. 

LÆS OGSÅ: "Sorg og glæde": Malmros' kone græd under filmen

- Min hustru har af indlysende grunde ikke deltaget i premierer, pressekørsler og den slags omkring filmen, og det forstår folk godt. Men de vil samtidig gerne sige tak, også til Marianne, som har fået en del hilsener, fortæller Nils Malmros til BT og tilføjer:

- Folks reaktioner er meget, meget rørende, og vi kan jo ikke andet end være dybt berørte over den måde, folk har taget filmen til sig.