Røver efterlyses: Ribbede Aldi for penge og cigaretter

Nordjyllands Politi fik ved 17-tiden en anmeldelse om røveri i Aldi på Viaduktvej 7 i Nørresundbt. Nu efterlyser politiet røveren og vidner, der har set gerningsmanden.

Røveren, som var udstyret med en peberspray, truede sig til et ukendt pengebeløb og cigaretter, som han flygtede med på en blå cykel og forsvandt i retning af Lindholdsvej.

Signalementet af gerningsmanden lyder: dansker, 20-25 år, 170 cm høj, klædt i sort tøj, hvor der på de sorte bukser var Adidas mærke på et ben og hvide Adidas striber på skoene.

Cyklen blev kort efter røveriet fundet i nærområdet, mens gerningsmandens tøj dukkede op i en opgang på Lindholmvej ved nr. 71. Nordjyllands Politi leder stadig i lokalområdet efter røveren og vil meget gerne i kontakt med vidner, der har set en mand i mørkt tøj før og efter røveriet.

Ring 114, hvis du har set noget i forbindelse med røveriet.

Røveren er fanget på forretningens overvågningskamera, hvor han ses med en sort hætte over hovedet, sort tøj og sorte Adidas-sko. Se billedet her:

Dagens Gossip