Røver fik ingen penge - stak af med en pakke cigaretter

Shell-tanken på Horsensvej i Vejle var i nat udsat for røveri.

Ved 4.45-tiden kom en mand ind i butikken, truede ekspedienten og forlangte penge.

- Men ekspedienten kunne se, at røveren havde en pistol af plastic og gjorde det klart over for røveren, at han ikke kunne få noget i butikken, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til dagens.dk.

Da det gik op for røveren, at han ikke kunne få noget udbytte, tog han en pakke cigaretter, der lå på disken og stak af fra stedet.

Politiet blev alarmeret og kort efter blev røveren anholdt i nærheden af Shell-tanken.

Sydøstjyllands Politi arbejder nu videre med sagen i forhold til, hvad der skal videre skal ske med manden.

Dagens Gossip