Røver forsøgte sig med dårligt engelsk

En røver forsøgte tidligt onsdag morgen at kamuflere sin identiet ved at tale dårligt engelsk, da han røvede en 7-Eleven-kiosk i Odense.

Det skriver tv2fyn.dk.

Klokken halv fire kom manden ind i kiosken i Vestergade i Odense. Iført sort hættetrøje og et lyserødt tørklæde for ansigtet truede han ekspedienten med en 15 centimenter lang kniv.

Han fik udleveret cigaretter og kontanter og forsvandt med udbyttet i en Rema1000-pose til fods ad Vestergade i retning mod Føtex.

Fyns Politi er overbevidste om, at manden er dansker, men at han med vilje talte engelsk for at dække over sin identitet.

Dagens Gossip