Røver i pengeløs Danske Bank: Fuck jer - lortebank

Danske Bank i Saltgade i Ribe var mandag ved 16-tiden udsat for væbnet røveri.

En mand af østeuropæisk udseende gik ind i banken med en sort strikhue over hovedet. Han gik direkte hen til en ekspedient og truede med en pistol og råbte:

- Dette er et røveri. Gi' mig pengene.

Nu var det så lige, at banken er en pengeløs bank. Det blev røveren også klar over på et tidspunkt og udbrød derfor:

- Fuck jer. Lortebank.

- Han stak af fra banken til fods, fortæller vicepolitikommissær Sønke Iwersen fra lokalpolitiet i Ribe, til Dagens.dk.

Røveriet efterforskes og der bliver nu sikret videoovervågning fra Danske Bank.

- Vi er så langt i efterforskningen, at vi er fortrøstningsfulde med hensyn til opklaring af, hvem manden er, siger Sønke Iwersen.

Røveren beskrives som lille og han havde kort sort hår, gule tænder og manglede flere tænder i undermunder og var brun i huden. Han var iført grå Adidas-bukser med røde striber, sorte sko og en sort, halvlang jakke.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip