Røver skyder med pistol hos nordjysk guldsmed

Skrevet af admin

19/05/2016

Dagens topnyheder

Sent torsdag eftermiddag troppede en maskeret mand op hos Guldsmed Hansen i Algade i Brønderslev og truede personalet med en pistollignende genstand.

Tidligere torsdag var der forlydender om, at røveren også affyrede et skud, men det er ikke fastlagt med sikkerhed.

- Det er endnu uvist, om der er afgivet skud på stedet, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det vides ifølge politiet heller ikke, om røveren fik et udbytte med sig.

Efter røveriet løb manden ud til en knallert, hvor en medgerningsmand sad og ventede på ham. De to mænd flygtede på knallerten ad Knudsgade.

Den røver, der var inde i forretningen, beskrives af vidner som cirka 185 centimeter høj og slank af bygning. Han var iført en grå hættetrøje og bar maske, oplyser Nordjyllands Politi.

/ritzau/