Røver trak pistol mod ung kvinde i LokalBrugsen

En røver truede sig i går til kontanter ved at pege en pistol mod en 20-årig kasseassistent I LokalBrugsen i den jyske by Feldborg.

- Klokken 18:36 i går aftes får LokalBrugsen i Feldborg besøg af en ung mand, der bevæbnet med en pistol. Han går ind og truer sig til et kontantbeløb og forlader stedet til fods, fortæller Ole Vanghøj, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Dagens.dk.

Politiet kan ikke oplyse beløbet, røveren havde held med at få med sig, men eftersøger vidner eller anden information, der kan lede til gerningsmanden.

Signalementet er således, at røveren var en ung mand (stemmen lød som en ung persons stemme, men alderen er dog ukendt). Han beskrives yderligere som 175-180 centimenter høj. Han var iført en mørk elefanthue, blå hættetrøje samt mørke jogginbukser. Derudover sorte handsker og sorte sko. Han taler dansk.

Indehaveren tager hånd om den unge kassessistent og sikrer psykologhjælp, forsikrer vagtchefen.

Dagens Gossip

Dagens TV