Røver truede Netto-medarbejder med oversavet jagtgevær

»Den ene af de to mænd venter uden for på en sort motorcykel uden nummerplade, mens den anden går ind i forretningen og truer medarbejderen med et oversavet jagtgevær og får udleveret et endnu ikke opgjort kontantbeløb,« fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Morten Vegger.

Begge mænd kørte fra stedet på motorcyklen, der muligvis er af mærket Kawasaki, i retning mod centrum.

Politiet har kun et sparsomt signalement af røveren inde i forretningen. Han beskrives som værende almindelig af bygning og iført en grå hættetrøje med en sort tørklæde for ansigtet.

»Kort forinden, omkring klokken 21, bemærker et vidne to mænd på en motorcykel ved en Fakta på Nørregade i Vamdrup, så vi tænker selvfølgelig, at de har haft til hensigt at begå røveri mod Fakta, men at de så er søgt mod Netto i stedet for,« fortæller vagtchefen.

Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner, der eventuelt har set noget.

Dagens Gossip