Røver truede sig til omsætningen i Superbrugsen i Vissenbjerg

Superbrugsen på Østergade i Vissenbjerg var i formiddag udsat for et røveri.

Klokken 10.03 kom en mand ind i forretningen og med en revolver eller pistol truede han sig til omsætningen, fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Thomas Bentsen, til dagens.dk.

Røveren puttede pengene i en rød pose og stak derefter af fra stedet i retning mod Nørrevænget.

Røveren benyttede en lille grå pistol eller revolver, muligvis med sort løb.

Røveren beskrives som 180 centimeter høj, slank og var iført mørkeblå termokedeldragt og en sort elefanthue. Han talte dansk med sjællandsk accent.

Fyns Politi hører gerne fra eventuelle vidner på 1-1-4.

Foto: Google Streetview.

Dagens Gossip