To røvere måtte gå tomhændet fra Danske Bank i Hornslet

To mænd begik i eftermiddag røveri mod Danske Bank på Tingvej i Hornslet.

Det var kort efter lukketid, at mændene trængte ind i banken ved at smadre en rude.

- Men det lykkedes dem ikke at få penge, formentlig fordi personalet allerede var færdige med at tælle dem op og havde låst dem inde, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til Ritzau.

Efter det mislykkede forsøg på røveri forlod mændene banken til fods.

Østjyllands Politi har kun et sparsomt signalement af de to røvere. Den ene var iført en rød styrthjelm, sort jakke og hvide bukser. Den anden var iført en hætte og mørke bukser.

Dagens Gossip