Røvere med skibriller og kniv binder ansatte i Brugsen

Skrevet af admin

12/09/2015

Dagens topnyheder

Syd- og Sønderjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at fange to personer, der fredag aften kort efter klokken 20 røvede Dagli' Brugsen i Kliplev syd for Aabenraa.

- Tre maskerede mænd kom efter lukketid til bagdøren i forretningen. Med kniv truede de personalet til at udlevere et større pengebeløb, lyder det i en pressemeddelelse fra politiet.

To ansatte blev bundet af gerningsmændene, inden de forsvandt.

Ifølge politiet løb de ud af forretningens bagdør og mod vest.

En overvågningsbillede fra den pågældende Dagli' Brugsen viser to personer med mørkt tøj. Den ene har skibriller med rødt glas af mærket Alpina på ud over en sort elefanthue.

Han bærer også mørkeblå Adidasbukser med turkis striber.

Den anden er maskeret, så man ikke kan se hans ansigt.

Alle tre beskrives som værende mellem 25 og 30 år gamle.

En af mændene taler ifølge politiet dansk med accent.

/ritzau/