To røvere stak af med 150.000 kroner fra Kvickly

Den ene af mændene truede en ansat med det, politiet formoder er en hardball-pistol, hvorefter han fik udleveret det store beløb. Derefter flygtede han med sin medgerningsmand, der ventede på en knallert foran varehuset under røveriet.

»Han får udleveret cirka 150.000 kroner i en Netto-pose, han selv havde medbragt, og putter derefter posen i en sort rygsæk, hvorefter de to tager flugten på knallerten i en ukendt retning«, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Manden med pistolen beskrives som dansk, mellem 170-175 centimeter høj og spinkel af bygning. Han bar mørke solbriller og en elefanthue med en sort styrthjelm ud over. Han var iført sorte bukser med et turkis mærke og hvid T-shirt. Medgerningsmanden var ligeledes iført en mørk styrthjelm og bar hvide bukser med en blå baglomme og mørke sko. Han er 170-175 centimeter høj.

Knallerten er lysegrå med en mørk front.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Politiet er allerede i kontakt med vidner fra varehuset, men vil gerne i kontakt med personer, der har set røverne flygte fra gerningsstedet. Politiet tager imod oplysninger på telefon 114 eller 33141448.

Dagens Gossip