Røvere stak af uden udbytte

De to mænd troppede op i en kiosk på Østerbrogade i Hedensted klokken 21.27 tirsdag aften. Her truede de personalet med en kniv og en jernstang, men det lykkedes dem ikke at få udleveret nogle penge. Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Dagens.dk.

Mændene stak efterfølgende af til fod og løb i retningen af Øster Ringgade, hvor de formentlig er kørt bort i en bil.

Den ene gerningsmand var iført sort jakke og sorte bukser. Den anden var iført sort jakke og grå bukser. Begge røvere var iført elefanthue.

OPDATERING:

Sydøstjyllands Politi oplyser onsdag morgen, at de to gerningsmænd fortsat er på fri fod.

Dagens Gossip