Røvere truede med sprayflaske ved røveri i Kvaglund

Kvaglundtanken på Askekrattet i Esbjerg blev i aftes udsat for et røveri, da to yngre mænd med en sprayflaske truede sig til kontanter og skrabelodder.

Ved 18.20-tiden kom to mørkklædte mænd ind i butikken og med en sprayflaske truede de sig til kassebeholdningen samt en flad kasse med et stort antal skrabelodder. Det oplyser vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til dagens.dk.

Mændene stak efter røveriet af i retning mod Kvaglundskolen og her stopper politiets spor.

De to røvere var iført sort eller mørkegråt tøj, blandt andet joggingbukser og jakker med hætte, der var trukket op over elefanthuerne. De beksrives som 165-170 centimeter høje.

Oplysninger i sagen kan gives til Syd- & Sønderjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV