Røveri mod Fakta: Kender du denne mand?

Lokalpolitiet i Silkeborg efterlyser en mand, der i aftes begik væbnet røveri mod Fakta på Randersvej i Silkeborg. Derfor offentliggør politiet nu overvågningsbilleder.

Røveriet skete klokken 21.48, og en mand gik ind i fakta med en sølvfarvet revolver med brunt skæfte i hånden og råbte:

- Røveri - giv mig pengene og cigaretter.

Manden var maskeret med sort hue med klippede huller til øjnene. Herudover var han klædt i sort jakke med skrift på venstre side samt jeans med et gulligt mærke på højre bag-lår.

Udbyttet fra Fakta blev puttet i en rygsæk. Han slap væk med kontanter samt et antal kartoner cigaretter blandt andet af mærket Prince.

Røveri: Tynd-bleg pistolmand røver Fakta i Silkeborg

Røveren beskrives som dansk udseende, cirka 180 centimeter høj, sort hue med klippede huller til øjnene, sort hættetrøje og lyse cowboybenklæder jeans med gulligt mærke bagpå.

Lokalpolitiet i Silkeborg efterlyser vidner som i tiden forud og umiddelbart efter røveriet eventuelt har bemærket noget mistænkeligt i området, for eksempel personer eller køretøjer biler/knallerter/cykler.

Politiet er også interesseret i oplysninger om personer som eventuelt har kendskab til en person, som har en sølvfarvet revolver med brunt skæfte.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Silkeborg på 1-1-4.

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV