Røveri mod Fakta: To mænd slap væk med mindre kontantbeløb

Fakta på Gravene i Viborg blev i aftes udsat for væbnet røveri.

To mænd gik ved 19.30-tiden ind i butikken. Den ene af mændene gik til kassen med hævet kniv og råbte, at det var et røveri.

Mændene fik udleveret et mindre kontantbeløb. Et vidne i butikken blev slået af en af røverne, da vidnet blandede sig. Mændene stak af efter røveriet ad Gravene i retning mod Trappetorvet.

Den ene af gerningsmændene beskrives som 20-28 år, cirka 185 centimeter, etnisk dansk, spinkel af bygning, smalt ansigt, lys i huden, blå øjne. Han var iført en softshell jakke, lysebrune bukser. Han havde en tatovering på håndryggen af højre hånd.

Den anden mand beskrives var iført joggingbukser og sorte ”Schocks” sko med rød skrift.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- & Vestjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip