Røveri mod Middelfart Sparekasse - politiet efterlyser vidner

Middelfart Sparekasse i Vindinggaard Centret i Vejle var i dag ved 9.20-tiden udsat for røveri, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet beder offentligheden om hjælp. To gerningsmænd efterlyses og borgere der måske har set dem enten før eller efter røveriet, bedes kontakte politiet.

De to gerningsmænd kørte efter røveriet mod Grønlandsvej på stisystemet på en rød knallert/scooter og medbragte et koben. Knallerten eller scooteren er senere fundet ved stien ved Junker Strangesvej.

Politiet mener derfor, at gerningsmændene må være kommet videre på anden vis. Politiet beder derfor offentligheden om hjælp.

Har nogen forud for klokken 9.20 for eksempel set et transportmiddel, der hvor knallerten eller scooteren blev fundet eller i nærområdet? Altså holdt en flugtbil eller andet transportmiddel klar? Har nogen set en bil ”have travlt” med at komme væk fra området efter 9.20 i morges?

Andre observationer, der kan have relationer til røveriet, er velkomne og du bedes kontakte Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV