Røveri mod Spar i Jerlev ved Vejle

Skrevet af Elo Christoffersen

11/11/2012

Dagens topnyheder

Spar på Vilstrupvej i Jerlev mellem Vejle og Egtved var i aftes udsat for et røveri.

Klokken 18.13 gik tre mænd ind i butikken, hvor de truede personalet med en pistol og dolk. Sydøstjyllands Politi har endnu ikke klarhed over om røverne slap væk med noget.

En kvindelig ekspedient blev truet med en pistol, hvor røveren sagde at hun skulle blive stående stille ellers ville han skyde hende.

Efter røveriet stak røverne af i retning ad Ribe Landevej og ind mod Vejle.

Den ene af røverne var iført en blå hættetrøje, sorte bukser og sorte sko. Han bar på en pose med hvid påskrift.

Den anden røver var iført en sort hættetrøje med hvid påskrift "Mama said" og han bar på en sort/orange dolk.

Den tredje røver var også iført en sort hættetrøje med aftryk af sko på, mørke bukser, sorte sko med hvide såle og han bar på en pistol.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.