Røverkøb: Air Force One til salg

Står du og mangler et fly? Må det gerne være fra 70'erne og er det okay, at den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton har brugt det? Så har du nu chancen for at købe dit helt eget Air Force One.

Vi snakker ikke om en stor Boing 747, men om den noget mindre DC-9'er. Det betyder ikke, at det ikke har været brugt af præsidenter, forsikrer 89th Airwing Lift, ifølge CBS News.

Det er 89th Airwing Lift, som står for den daglige drift af præsidentens fly, og de har bekræftet, at blandt andet Bill og Hillary Clinton har brugt flyet.

Flyet med halenummer N681AL har været aktiv i præsidentens flåde af fly i perioden 1975 til 2005. Flyet blev især brugt af præsidenten når landingsbanerne, ikke var lange nok til den noget større 747'er.

Vil du se nærmere på flyet, skal du til Phoenix/Mesa Gateway Airport i Arizona, og du skal have pengepungen i orden, for der ligges et depositum på $50,000 før du træder ombord.

Budene starter den 15. maj, og startprisen er som nævnt $50,000.

Find auktionen her.

Dagens Gossip

Dagens TV