Rohani indtager præsidentembedet i Iran

Med 50,7 procent af stemmerne vandt den moderate præst det iranske præsidentvalg i første runde 14. juni foran fem konservative og anti-vestlige kandidater.

64-årige Rohanis klare valgsejr kom som en overraskelse for observatører i både ind- og udland. Ifølge flere eksperter faldt valget på den moderate kandidat af økonomiske årsager.

Tidligere præsident Mahmoud Ahmadinejads hårde linje i spørgsmålet om Irans atomprogram har udløst vestlige sanktioner, som har forkrøblet både den nationale og iranernes private økonomi, men da Rohani har ført valgkamp på at forbedre Irans forhold til udlandet, er der vakt forhåbninger om bedre tider.

Hassan Rohani bliver taget i ed under en ceremoni i Irans parlament søndag.

BNB

Dagens Gossip