Rolf Sørensen gennemførte ironman med fibersprængning

Skrevet af Michael Lauritsen

19/08/2013

Dagens topnyheder

Hvor, der er vilje, er der vej. Sådan lyder en gammel sætning. Og måske gentog Rolf Sørensen ordene for sig selv en gang eller to, mens han befandt sig på ruten i KMD Ironman Copenhagen søndag. 

For det var nemlig ikke helt uden problemer, at den tidligere cykelrytter fik slæbt sig over målstregen i København i tiden 10:15:57. Det fortæller han til bt.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Efter en komfortabel svømmetur på 3.8 kilometer langs Amager Strandpark og en cykeltur på 180 kilometer rundt i den nordsjællandske natur, der gik over al forventning, stod den på maraton. Og her begyndte problemerne at melde sig for TV2's cykelkommentator.

- Derefter startede jeg ud med at løbe rigtig godt, men så fik jeg sgu det, man vel kan kalde en lille fibersprængning i den venstre læg efter 15-20 kilometer. Hver gang det gik op eller ned, måtte jeg gå, for det gjorde simpelthen afsindigt ondt. Så det var ærgerligt. Men jeg er bare glad for at komme igennem, for det havde jeg ikke troet halvvejs i løbedisciplinen, siger han til bt.dk.

Rolf Sørensen fejrede efterfølgende sin bedrift og ironman-titel med øl, pizza og benene oppe.

Sørensens tid var et stykke var dagens mandlige vinder. Jens Petersen-Bach vandt KMD Ironman Copenhagen i tiden 8:12:41.