Rolf Sørensen mister kørekortet: Kørte ALT for hurtigt i by

Skrevet af Ninna Andreasen

08/06/2016

Mest læste i dag

Rolf Sørensen var i sin cykelkarriere kendt for at køre godt til, men hans hang til fart på fire hjul, har nu fået ham i problemer.

I torsdags afgjorde Retten i Odense, at TV2-værten skal frakendes kørekortet ubetinget i seks måneder, skriver BT.  

Han har nemlig fået tre klip i kørekortet for for hurtigt fart inden for de seneste tre år. Ud over frakendelsen koster den seneste fartoverskridelse ham en bøde på 3.000 kroner eller fængsel i seks dage. Den seneste forseelse skete den 11. maj i år. Her kørte Rolf Sørensen 92 kilometer i timen på Svendborgvej i Odense, hvor fartgrænsen ellers er 60 kilometer i timen.

Overskridelsen er på mere end 30 procent. På grund af en tidligere betinget frakendelse af kørekortet og siden et klip mere i kørekortet, rammer hammeren nu den tidligere cykelrytter.

Selv husker han ikke den specifikke tur, fordi han har 80-90 ture til Odense om året. Han erkender sig skyldig i overtrædelsen. Alligevel anker han dommen.

- Der er nogle omstændigheder og oplysninger i sagen, som retten ikke har taget stilling til. Vi mener, der er et mismatch mellem tiltalen og indholdet i Rolf Sørensens straffeattest, og derfor vil vi anke sagen til Landsretten, siger Rolf Sørensens advokat, Nick Langschwager.

Læs også: Rolf Sørensen indrømmer nu: Jeg var IKKE ren

Uanset hvad skal cykelfans dog ikke frygte for Rolf Sørensens deltagelse i Tour de France - i hvert fald på tv-siden. Han vil nemlig være en del af det legendariske trekløver med Dennis Ritter og Jørgen Leth, når starten til løbet går på de franske landeveje til sommer.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: