Roligt marked efter cypriotisk nej

Skrevet af admin

20/03/2013
Situationen spidser til i Cypern. Fra mest at blive omtalt som en lækker feriedestination, går snakken nu på den mulige statsbankerot, som landet kan se frem til, hvis ikke der bliver fundet en løsning på den cypriotiske finanskrise - og det skal ske hurtigst muligt.Da de cypriotiske politikere i går takkede nej til EU-hjælpepakken, reagerede markedet negativt, men overraskende nok ikke særligt voldsomt. Og at markedet er roligt, er et godt tegn ifølge seniorstrateg ved Danske Bank, Henrik Drusebjerg.»Så længe reaktionerne er, at renterne falder i Nordeuropa inklusiv Frankrig, så er det for mig et tegn på, at det er isoleret til Cypern,« siger han og tilføjer:»Hvis vi nu så renterne køre op i Frankrig, så tror jeg, det ville være meget mere tolket, som om det ikke bare er en cypriotisk krise, men en systemisk krise for hele euroen.«I Handelsbankens morgenmelding fremgår det, at aktiekurserne og de sikre renter falder og euroen endnu svækkes. Men lidt af det tabte indhenter de amerikanske børser og med den udvikling, mener Henrik Drusebjerg ikke, der er noget tegn på, at krisen breder sig til resten af Europa.Men det betyder ikke, at situationen ikke er så grel som nogensinde i den lille østat. Der skal en ny aftale på plads, og det afgørende er, at der sker hurtigt. ECB vil sikre bankerne likviditet, mens den politiske løsning kommer på plads, men den cypriotiske stat har kun midler i kassen til at kunne fortsætte driften en til to måneder endnu, og derfor er der frygt for såkaldte bank run, siger Henrik Drusebjerg.Som han ser det, har Cypern nu fire muligheder; at staten finder en alternativ måde til at fremskaffe de 5,8 milliarder, de selv skal bidrage med til redningspakken; at Eurogruppen slækker kravene; at Cypern tager konsekvensen og frivilligt forlader euroen, eller at der bliver fundet en ny fælles løsning.Cyperns muligheder efter nejCypern kan kigge på salg af gasreserver eller banker til russiske interesser, for at finansiere underskuddet - eller som det er blevet diskuteret - lægge skattebyrden over på indestående i bankerne på over 100.000 euro.Men netop det har skabt hele den seneste dramatik. For det er ikke kun indskuddene over 100.000 der har været i skattekikkerten, men indskud helt ned til 20.000 euro.»Det er bankgarantien de har kastet sig over. Det er tyngdeloven i bankdrift, og den rører man bare ikke ved,« siger Henrik Drusebjerg.Derfor kan det blive en smule svært at finde finansiering alternativer steder, men heller ikke udsigten til at eurolandene slækker på kravene, ser særligt sandsynlig ud. Det ville ellers kunne reducere beløbet, som Cypern selv skal fremskaffe til 3,3 milliarder euro i stedet for de cirka 5,8 milliarder.»Det ser ikke ud til, at tyskerne op til valget i september er villige til at hjælpe de russiske bankkunder med tyske skatteyderes penge. Der tror jeg Angela Merkel står meget fast,« siger Henrik Drusebjerg.Hvis der ikke kommer en løsning på krisen, kan det ende med, at Cypern må tage konsekvensen og frivilligt forlade euroen og imødegå en statsbankerot.»Det vil være en katastrofe for landet. Det vil formentlig betyde, at banksektoren kollapser ret hurtigt, da der formentlig vil ske det, at russerne får fantastisk travlt med at fjerne deres penge, når bankerne åbner igen. Der vil komme et bank run, og så varer det ikke ret længe, før bankerne kollapser og lukker igen. Så kollapser staten,« siger Henrik Drusebjerg.Han håber på, at cyprioterne og eurozonen i stedet i fællesskab kan sætte sig ned og forhandle sig frem til en løsning, der ikke munder ud i et exit. Det er nemlig ikke kun cyprioterne, der bærer ansvaret for at situationen tilspidsedes, da der var udsigt til, at selv indskudte beløb under 100.000 euro skulle bidrage med engangsskat på op til 6,75 procent.»En ting er, at man har peget fingre af cyprioterne, men jeg synes også de øvrige euroledere bærer et kæmpe ansvar for, at man overhovedet har åbnet for, at cyprioterne har kunne pille ved bankgarantien. Det er en gigantisk politisk brøler, så jeg håber på, at de i fællesskab kan finde en fjerde mulighed.«

Dagens topnyheder

Situationen spidser til i Cypern. Fra mest at blive omtalt som en lækker feriedestination, går snakken nu på den mulige statsbankerot, som landet kan se frem til, hvis ikke der bliver fundet en løsning på den cypriotiske finanskrise - og det skal ske hurtigst muligt.

Da de cypriotiske politikere i går takkede nej til EU-hjælpepakken, reagerede markedet negativt, men overraskende nok ikke særligt voldsomt. Og at markedet er roligt, er et godt tegn ifølge seniorstrateg ved Danske Bank, Henrik Drusebjerg.

»Så længe reaktionerne er, at renterne falder i Nordeuropa inklusiv Frankrig, så er det for mig et tegn på, at det er isoleret til Cypern,« siger han og tilføjer:

»Hvis vi nu så renterne køre op i Frankrig, så tror jeg, det ville være meget mere tolket, som om det ikke bare er en cypriotisk krise, men en systemisk krise for hele euroen.«

I Handelsbankens morgenmelding fremgår det, at aktiekurserne og de sikre renter falder og euroen endnu svækkes. Men lidt af det tabte indhenter de amerikanske børser og med den udvikling, mener Henrik Drusebjerg ikke, der er noget tegn på, at krisen breder sig til resten af Europa.

Men det betyder ikke, at situationen ikke er så grel som nogensinde i den lille østat. Der skal en ny aftale på plads, og det afgørende er, at der sker hurtigt. ECB vil sikre bankerne likviditet, mens den politiske løsning kommer på plads, men den cypriotiske stat har kun midler i kassen til at kunne fortsætte driften en til to måneder endnu, og derfor er der frygt for såkaldte bank run, siger Henrik Drusebjerg.

Som han ser det, har Cypern nu fire muligheder; at staten finder en alternativ måde til at fremskaffe de 5,8 milliarder, de selv skal bidrage med til redningspakken; at Eurogruppen slækker kravene; at Cypern tager konsekvensen og frivilligt forlader euroen, eller at der bliver fundet en ny fælles løsning.

Cyperns muligheder efter nej

Cypern kan kigge på salg af gasreserver eller banker til russiske interesser, for at finansiere underskuddet - eller som det er blevet diskuteret - lægge skattebyrden over på indestående i bankerne på over 100.000 euro.

Men netop det har skabt hele den seneste dramatik. For det er ikke kun indskuddene over 100.000 der har været i skattekikkerten, men indskud helt ned til 20.000 euro.

»Det er bankgarantien de har kastet sig over. Det er tyngdeloven i bankdrift, og den rører man bare ikke ved,« siger Henrik Drusebjerg.

Derfor kan det blive en smule svært at finde finansiering alternativer steder, men heller ikke udsigten til at eurolandene slækker på kravene, ser særligt sandsynlig ud. Det ville ellers kunne reducere beløbet, som Cypern selv skal fremskaffe til 3,3 milliarder euro i stedet for de cirka 5,8 milliarder.

»Det ser ikke ud til, at tyskerne op til valget i september er villige til at hjælpe de russiske bankkunder med tyske skatteyderes penge. Der tror jeg Angela Merkel står meget fast,« siger Henrik Drusebjerg.

Hvis der ikke kommer en løsning på krisen, kan det ende med, at Cypern må tage konsekvensen og frivilligt forlade euroen og imødegå en statsbankerot.

»Det vil være en katastrofe for landet. Det vil formentlig betyde, at banksektoren kollapser ret hurtigt, da der formentlig vil ske det, at russerne får fantastisk travlt med at fjerne deres penge, når bankerne åbner igen. Der vil komme et bank run, og så varer det ikke ret længe, før bankerne kollapser og lukker igen. Så kollapser staten,« siger Henrik Drusebjerg.

Han håber på, at cyprioterne og eurozonen i stedet i fællesskab kan sætte sig ned og forhandle sig frem til en løsning, der ikke munder ud i et exit. Det er nemlig ikke kun cyprioterne, der bærer ansvaret for at situationen tilspidsedes, da der var udsigt til, at selv indskudte beløb under 100.000 euro skulle bidrage med engangsskat på op til 6,75 procent.

»En ting er, at man har peget fingre af cyprioterne, men jeg synes også de øvrige euroledere bærer et kæmpe ansvar for, at man overhovedet har åbnet for, at cyprioterne har kunne pille ved bankgarantien. Det er en gigantisk politisk brøler, så jeg håber på, at de i fællesskab kan finde en fjerde mulighed.«