Roma henter forsvarslegende i Chelsea

For første gang siden karrieren begyndte i 1998 får forsvarsspilleren Ashley Cole hjemmebane et andet sted end i London.

Mandag annoncerede den italienske storklub Roma på Twitter, at den henter Cole i Chelsea. Det sker på en toårig aftale.

Efter otte år i Chelsea havde Cole meldt ud, at det var tid til at prøve noget nyt, og valget faldt på Serie A.

Før de otte år i Chelsea, tilbragte Cole nøjagtig ligeså mange år på kontrakt hos lokalrivalen Arsenal. I løbet af denne periode optrådte han kortvarigt på en lejeaftale for en tredje London-klub Crystal Palace.

33-årige Ashley Cole kan koncentrere sig fuldt ud om klubkarrieren fremover. Inden VM i Brasilien annoncerede han sit stop på landsholdet. Han nåede 107 kampe for Three Lions.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip